Der er god grund til at gøre din bolig mere attraktiv, hvis du skal sælge. Det gør en verden til forskel, at du har gjort noget ud af, at din bolig tager sig bedst muligt ud. Og du kan naturligvis også selv nyde godt af det, mens du selv bor der. Men hvis du ønsker at sætte din bolig til salg, er der rent faktisk en masse, du kan gøre for at få boligsalget til at glide lettere, så din bolig tiltrækker interesserede køber. Læs med her og få et par fif med på vejen.
Giv et godt førstehåndsindtryk
Først og fremmest handler det om at give det bedste førstehåndsindtryk. Allerede i de første sekunder af mødet med din bolig vil de første meninger blive dannet. Og derfor er et godt førstehåndsindtryk meget vigtigt i et boligsalg. Hvis første indtryk er dårligt, kan det altså være svært at vende skuden. Sørg for, at græsset er slået, havelågen ikke hænger, at der ikke er ukrudt mellem fliserne, og at postkassen ikke er rusten.
Sørg for godt lys
Lys giver energi, og derfor kan det være en god idé at investere i store vinduer eller en altan. Med et godt lysindfald i boligen gør du den altså lys og venlig – og det er noget interesserede købere er vilde med. Og du kan jo samtidig selv nyde godt af det, indtil din bolig bliver solgt.
Masser af lys vækker glæde, og hvis køberne fra start fornemmer det gode lys, når de træder ind i boligen, vil de allerede der blive positivt stemt over boligen. Det giver en god stemning i boligen, hvis der er lyst og rart at være.
Undgå farver på væggene
Det kan være en god idé at male væggene hvide, hvis du har farver på væggene. Selvom du måske selv synes, det tager noget af kanten og personligheden fra huset, kan det være svært for købere at se bort fra farven. Med et helt ’tomt’ og hvidt lærred kan de bedre selv forestille sig, hvordan de kan sætte deres eget præg på boligen, så de kommer til at føle sig hjemme der. Farver påvirker nemlig det syn, køber har på boligen.
Fremhæv de unikke træk
Bør du et stenkast fra havet, eller har du en frodig skov som nabo, så sørg for, at de egenskaber kommer tydeligt til udtryk. Hvis grene i haven eksempelvis unødigt spærrer for den enestående udsigt til havet, skal du fælde dem, så det klart og tydeligt fremgår, at boligen har nogle unikke træk.
Træk naturen med indenfor
Et godt trick er også at trække naturen med indenfor, hvis du bor i naturskønne omgivelser. De købere, der er interesserede i din bolig, er garanteret varme på boligen pga. beliggenheden. Derfor er det vigtigt, at du får naturen tydeligt frem – også inde i boligen. Det kan eksempelvis være med store panoramavinduer, der slører grænsen mellem ude og inde. Men det kan også være mindre tiltag som eksempelvis at plukke friske blomster og sætte dem i en vase.
Fjern alt unødvendigt
Det giver lidt sig selv, at du naturligvis skal huske at rydde op, inden der kommer potentielle købere til din bolig. Rod forstyrrer og giver et dårligt indtryk. Men du skal ikke bare sørge for at rydde op, du skal også sørge for at rydde lidt ud. Fjern tunge møbler og alt for meget nips, så boligen ikke ser overfyldt ud – på den måde bliver det lettere for køberne at forestille sig et fremtidigt liv der. Få også pakket familiefotos og private genstande væk. Det kan være svært at se sig selv i hjemmet, hvis køberne først har set dit liv i boligen.
Skab en hyggelig stemning
Selvom du ikke skal have for meget nips stående fremme, er det alligevel vigtigt at skabe en varm atmosfære, som de potentielle købere kan mærke. Det behøver ikke kræve meget andet end tændte stearinlys, en plaid og et par puder i sofaen. Det giver en fornemmelse af hygge og hjælper samtidig med at skabe forestillingen om, at her vil køberne kunne føle sig hjemme.