Du har sikkert set de populære og meget fredelige robotplæneklippere køre rundt i en eller flere haver i dit nabolag. Måske tænker du, at det også kunne være noget for dig? Så du kan slippe for at bruge dine dyrebare weekenddage på at slå græs i haven? Læs med i denne artikel og hør mere om fordelene ved at have en robot i din have.

Du slipper for at bruge dit eget krudt på græsslåning

Når det kommer til det primære incitament for at investere i en robotplæneklipper, er der ingen tvivl. Den primære grund til, at du kan finde en robot i mange danske haver, er, at den kan spare dig for tid. Du behøver ikke længere at bruge det meste af søndagen på at fræse rundt i haven efter en benzinslugende og larmende græsslåmaskine.

Du kan i stedet sætte dig ned i en stol med et blad og en kop kaffe – eller bruge tiden på at ordne en masse andre ting i haven. Det er et argument, der er til at forstå – og som de fleste finder nyttigt.

En robotplæneklipper larmer (næsten) ikke

Får du lyst til at slå græs søndag morgen kl. 6 eller sent om aftenen, kan du sikkert ikke få dig selv til at gøre det. For en benzindrevet græsslåmaskine larmer, så det batter. Der er ingen på hele din vej, der er i tvivl om, hvad du er i færd med, når du trækker rundt med græsslåmaskinen i din have.

Sådan er det ikke med en robotplæneklipper. Den har en meget svag lyd, som ikke vil genere nogen – uanset hvornår på dagen den er i gang med at slå dit græs ned. Du kan sagtens tage en lur i hængekøjen i haven, mens din robotplæneklipper kører i nærheden af dig – så lidt støj kan du forvente med en haverobot, der klipper dit græs og dine mælkebøtter i haven.

Du kan slå græs med god samvittighed

En robotplæneklipper er langt mere miljøvenlig end en traditionel benzindrevet græsslåmaskine. Når den er ved at køre træt, finder den selv vej hen til sin ladestation, og her bliver den stående til, at den er klar til at komme ud at køre igen. Du behøver altså ikke tænke på at have benzindunken fyldt op. Din selvstændige robotven ude i haven klarer sig helt selv og sørger for, at din græsplæne altid ser nyklippet og velholdt ud.