Her kan du finde ti gode råd til, hvordan du kan optimere din bolig. Tendenserne ændrer sig med tiden og ligeså gør dine boligbehov. En ung studerende har formentlig nogle helt andre behov end en børnefamilie eller en familie uden børn, hvorfor det også kan være en god idé at tage med i sine overvejelser, hvis man vil skabe et funktionelt hjem, der matcher ens behov.
- Ryd ud i dine nips ting. De fleste af os har dem og får gerne samlet en del, så jo ældre man bliver desto flere nips ting har man gerne fået samlet sig. Det betyder dog ikke, at man skal skille sig af med alle sine nips ting, men det kan være en god idé at lave en grov sortering for at få mere overskud, plads og ro i hjemmet. Bliver hjemmet først for fyldt med nips ting, kan det godt skabe meget kaos i hjemmet. Ikke desto mindre er det også vigtigt ikke at smide det hele ud, da det er med til at give din bolig personlighed.
- Skab liv i hjemmet med tekstiler. Mange danske hjemme er mere eller mindre farveløse, hvorfor man nemt kan peppe sit hjem om med fine tekstiler. Det kan være et par farverige puder, et mønstret sengetæppe, kulørte gardiner eller lignende. Det vil med sikkerhed skabe mere liv i dit hjem.
- En anden måde at skabe liv i dit hjem på, er med planter. Det er en billig løsning og en god måde at tilføre dit hjem noget mere liv på, særligt hvis du også vælger nogle spændende urtepotteskjulere.
- Do-it-yourself. Husk på at du kan gøre rigtig mange ting selv. Man behøver ikke altid kaste en formue efter dyre designer møbler eller lignende. Man kan også bygge sit sofabord selv, lave sin egen kunst eller lignende. Det er kun dig selv der sætter grænserne.
- Skab en god arbejdsplads. I dag er der rigtig mange, der arbejder hjemmefra eller har behov for en arbejdsplads i hjemmet, hvorfor det er en rigtig god idé at tænke det ind i indretningen. Har du ikke et helt rum, du kan bruge som kontor. Så kan du også vælge et andet sted i hjemmet. Sørg dog for at vælge et sted med et godt lysindfald og god plads.
- Skab sammenhæng med tæpper. Ved at bruge løse tæpper i hjemmet kan du skabe mere sammenhæng og ro, da du på den måde kan koble de forskellige farvetemaer sammen og tilsætte noget ekstra kulør.
- Indret dit hjem i zoner. Har du mange store rum, kan det være en god idé at indrette dit hjem i zoner, så der for eksempel er en arbejdsplads til de voksne og et legehjørne til børnene. Det skaber også mere rod og mindre kaos i hjemmet.
- Møbler som rumdeler. Du kan bruge møbler som rumdeler til at skabe disse zoner i hjemmet, hvis du for eksempel har en meget stor stue og ønsker at skabe nogle små hyggelige kroge.
- Invester i en taburet. En taburet kan være en god lille hjælper til hverdag, hvis man skal nå noget højt, hjælpe sine børn med at tage tøj på og ikke vil sidde på gulvet, som stol til børnene eller lignende.
- Sørg for at alting har sin plads i hjemmet for at undgå for meget rod. Hvis man ved at noget har en bestemt plads, er man mere tilbøjelig til at sætte det på plads.