Esbjerg er Danmarks femtestørste by med 72.151 indbyggere beliggende i Sydvestjylland. Den er desuden hovedby for Esbjerg kommune og det vestlige Jyllands største byområde.
Det er helt klart havnen, der er drivkraften i Esbjerg, og de mange offshore-aktiviteter udgør den største faktor. Esbjerg Havn fungerer også som færgehavn og som udskibningshavn, hvorfor det heller ikke er mærkeligt at byen har været Danmarks største fiskerihavn.
Esbjerg besidder desuden en lille indenrigs lufthavn.
Shopping i Esbjerg
I Esbjerg finder du Danmarks længste gågade, der er pakfuld med kædebutikker, specialbutikker og hyggelige cafeer og andre spisesteder. Det er altså en by, der har rigeligt at byde på – både i form af havnen, hvor man også kan tage sig en god vandretur, hvis man vil se vandet, men særligt på grund af det rige byliv.
Foruden shopping gaden findes der også et stort shopping center i Esbjerg by med mere en 200 forskellige forretninger samt spisesteder og cafeer.
Aktiviteter for hele familien
Esbjerg er desuden en ideel by for hele familien, da der findes mange forskellige udbud og aktiviteter som netop hele familien kan deltage i. Det er ikke sikkert at børnene gider med på cafe- og shopping ture, hvorfor der også må være andet på programmet, hvis i planlægger en tur til Esbjerg. Derfor kan du her læse lidt mere om de forskellige familievenlige tilbud, der er at finde i Esbjerg by.
Esbjerg har et stort udvalg, hvor hele familien kan være med. Der er museer, vandland, legeland, biograf, legepladser og meget mere. Så der er nok at foretage sig – også på en regnvejrsdag! Hvis du overnatter i Esbjerg, har du mulighed for at få udleveret et BE HAPPY PASS fordelskort i receptionen på dit overnatningssted. Med sådan et pas kan du få en lang masse fordele på mange sjove familieoplevelser i Legoland Billund Resort.
Kunst i Esbjerg
Esbjerg ligger ud til Vesterhavet, hvilket gør det til en eksemplarisk by for kunst. Derfor er Esbjergs kunstneriske vartegn da også nogle 9 meter høje monumentale skulpturer kendt som Mennesket ved Havet. Derudover kan man opleve andre iøjnefaldende skulpturer i Esbjerg by, hvor man også finder små museer og den enorme jordhøj med små runde lys (dette er et særligt smukt syn om aftenen).