Når man overvejer at købe en bolig eller en anden slags ejendom, så fremgår det altid på salgsopstillingen, hvad den offentlige ejendomsvurdering lyder på. Denne værdi kan være tæt på handelsprisen, men den kan også være langt fra handelsprisen, så man bør ikke altid hænge sig nøje i denne værdi, selvom den jo burde opfattes som markedsværdien på ejendommen. Man bør derfor spørge nærmere ind til dette, såfremt vurderingen ligger langt fra salgsprisen. Salgsprisen er normalt det samme som markedsprisen, idet sælger ofte ønsker at sælge til den højest opnåelige pris, som reguleres af udbud og efterspørgsel. Inden for realkredit og offentlig ejendomsvurdering er denne værdi kun vejledende og absolut ikke andet.

 

Fakta om den offentlige ejendomsvurdering

Da mange mennesker køber en ejendom og holder fast i denne i en længere årrække, så vil boligen sandsynligvis blive solgt til en langt højere pris end købsprisen, så derfor ønsker staten altså at give alle ejendomme en jævnlig offentlig ejendomsvurdering, således staten opnår det bedst mulige provenu i ejendomsskat og grundskat. Normalt foretager man en ejendomsvurdering hvert andet år, men da man i 2017 skal indføre et nyt system til dette, så har man ikke foretaget nye ejendomsvurderinger siden 2011 fra statens side, og alle offentlige ejendomsvurderinger kan man finde på skats hjemmeside. Skat fik kritik, da mange modtog en offentlig vurdering pålydende langt mere end den aktuelle handelspris, og dermed blev man for hårdt beskattet. Man vurderer ene ejendom ud fra disse parametre:

 

  • Ejendommens størrelse
  • Ejendommens alder
  • Ejendommens stand
  • Ejendommens beliggenhed
  • De faktiske salgspriser på ejendomme i det pågældende område

Man har normalt vurderet private ejendomme i ulige år samt erhvervsejendomme i lige år, og i denne overgangsperiode må man finde sig i vurderingerne fra henholdsvis 2011 (private) samt 2012 (erhvervsejendomme). Som før nævnt forventer man det nye vurderingssystem klar til 2017 og 2018. Man er altid velkommen til at klage til Skat over en vurdering, idet alle klager tages alvorligt.

 

§ 4-vurderingen

Man kan også få lavet en her-og-nu-vurdering, som reelt kaldes for en § 4-vurdering. Mange er tilfredse med at benytte vurderingerne fra 2011 og 2012, men for eksempel i forbindelse med familiehandler, generationsskifter og dødsboer kan det ofte blive nødvendigt med en § 4-vurdering, da der er behov for en opdateret ejendomsvurdering. Så når det drejer sig om realkredit og boliglån, så bør man tjekke vurderingen, men i mange tilfælde kan den ikke bruges til andet end at være vejledende. Hvis man er utilfreds med sin ejendomsvurdering, er det ofte fordi den er for høj, idet man så kommer til at betale en høj ejendomsskat hvert år, og dette kan man klage over til Skat.